Bookmark and Share    
 

Spartathlon 2013

Onsdag fik vi den første sms fra Grækenland. De var vel ankommet til deres hotel og mødt nogle af de andre løbere og mange af dem var ældre japanske kvinder.

Onsdag fik de også pakket de ting, som de vil have ud på et af de 75 depoter, som findes undervejs.

De snakkede bla. med tyske Heike Bergmann, som har løbet 225km på 24 timer. Fik også hilst på Michael Vanicek, som vandt Doliho i 2012 ( græsk løb på 255km ), hvor de mødte ham. Han startede først med at løbe sidst i 30’erne og vejede over 100kg. Han løb en 20km tur onsdag for lige at teste varmen. En total afslappet fyr og er nu blevet far.

Mathias Jørgensen satser på at løbe udelukkende på gel opblandet med vand. Tina Andersen virker meget nervøs men glæder sig til løbet.

Søren Rønnelund, Mathias Jørgensen, Tina Andersen og Nick Papageorge er de danske debutanter.

Alle 3 løbere fra DUUL Kent Møller, Søren Skytte og Thomas Rosenquist Andersen glæder sig og er 100% mentalt klar.

Torsdag startede med en lille frisk morgen jogge tur med de fleste af de danske deltagere efterfulgt af en frisk lille morgen dukkert i det græske hav. Mathias, Tina, Rønnelund og Bjarne så skarpe ud på jogge turen.

Bjarne Jensen satser på hans 3. gennemførte deltagelse i træk som første dansker.

Tina Andersen er nu mere rolig og afslappet.

Nick Papageorge bor i Grækenland men er dansker og stiller op for Danmark. En meget sympatisk person, som går ydmygt til opgaven. Se evt Andreas Carlsens interviuw om Nick her: http://exploringthelimits.wordpress.com/2013/09/21/interview-nick-papageorge/

De 3 fra DUUL er alle top motiverede og har deres gensidige kærlige duul mobning kørende på bedste vis. Temperaturen synes at være en smule lavere end sidste års ekstrem varme, hvilket jo lover godt for vores løbere.

Fik en sms fra Mathias torsdag aften kl. 20.30, hvor han skriver, at han glæder sig. Han skriver også, at der er en kanon stemning og temperatur. Det skal nok blive godt.

Her til morgen fredag kl. 06.00 dansk tid giv årest Spartahlon i gang med 11 danske løbere til start. John Hornbech var tilmeldt men døjede med knæ problemer og valgte ikke at tage afsted.

332 løbere var klar til start og de danske løbere var nogle af de sidste til at forcere start stregen. Thomas Rosquist havde dog lagt sig hele 10 sekunder foran de andre danske løbere, som alle var samlet indenfor 2 sekunder.
 
Hollandske Jan-Albert Lantink og amerikanske Mike Morton har lagt sig i spidsen fra starten.
 
Kl. 10.00 førte de 2 løbere stadig løbet efter check point 14 og alle danske løbere har nu passeret check point 10
 
Kl. 10.30 Jan-Albert har nu passeret CP 16
 
Kl. 13.00 6 løbere har nu passeret CP 22, som er det første stor check point efter 81km og med hollænderen Jan-Albert, som den første. Ingen af vore danske løbere er ankommet hertil endnu.
 
Kl. 13.30 Den førende Hollænder er nu 5 min. foran Mike Morton ved CP 26.
De første 20 løbere har nu passeret CP 22
 
Kl. 14.15 Thomas Rosquist er første dansker ved CP 22 som nr. 43. han er  45 min. efter den første kvinde. Men er faktisk kun 22-27 min efter 2 af mine favoritter nemlig Michael Vanicek og finske Juha  Jumisko. Det er ser godt ud for Thomas. Der er nu 75 løbere passeret CP 22
Thomas vil forsøge at holde 6min. pr. km og med de første 81km i tiden 7t56min., er det vist meget godt holdt.
 
Kl. 14.45 Jan-Albert, hollænderen der fører, hamrer derudaf og har nu passeret CP 31 alt imens, der nu er kommet 136 løbere forbi CP22 her iblandt Mathias Jørgensen, som nr. 133. Det ser godt ud for ham. 

Kl. 16.45 Vi har nu 10 ud af 11 dansker forbi CP 22 - kun Nick mangler.hmm......
Den flyvende hollænder var også første mand forbi CP 35, som er Nemea og ca. halvvejs.
 
Kl. 18.00 Det ser ud til, at der allerede er udgået 59 løbere inden tidsfristen ved CP 22 og her iblandt Nick Papegeorge. ÆV
Men det er jo faktisk først nu at løbet begynder !
Vi håber på det bedste for de resterende løbere.
 
Kl. 19.00 De 30 første er nu ankommet til CP 35 Nemea 124km og som nr. 30 lige under 13 timer kom Thomas Rosquist. Han har halet 13 pladser ind siden CP 22
Vil tro, at der går 45min før vi har de 2 næste danskere forbi dette CP nemlig Bjarne og Mathias.
 
Kl. 19.15 Mørket har sænket sig over Nemea og temperaturen er lige nu 21 grader i den lille by.
 
Kl. 20.30 Nu har den flyvende hollænder på 55 år passeret CP 47, som er ved 154km, som den første løber.
Vi forventer meget snart at Bjarne og Mathias, som de næste danskere, ankommer til CP 35
 
Kl. 20.45 Mathias er nu røget forbi CP 35 som nummer 92 i tiden 15t38min. Der må snart komme flere af vores egne.
 
Kl. 21.00 Pyha - nu kom Bjarne også forbi CP 35 og ca. 11 min efter Mathias.
 
Kl. 21.15 ankom henric, Kim og Tina til CP 35. Rigtig godt løbet af Tina. De ankom med få minutters mellemrum.
 
Kl. 21.30 Så ankom yderligere 2 danskere nemlig Kent Møller og Søren Skytte samlet i tiden 15t31min.
 
Kl. 21.45 Jan-Albert har nu rundt CP 52 som er efter 172km's løb ved byen Lyrkia.
Vi venter spændt på de sidste 2 dansker - Hoffensitz og Rønnelund ved CP 35
 
Kl. 22.00 Lige inden lukketiden kom Rønnelund til CP 35 men hvor har vi Hoffensitz ?
 
Kl. 22.15 Alt imens de førende banker derudaf er vi bange for, at Henrik Hoffensitz er udgået.
CP 35 Nemea ved 14km lukker nemlig kl. 23.00 og Søren Rønnelund var sidste mand, som nåede forbi inden cut off.
5 min før Rønnelund kom hollænderen Henk Harenberg forbi. Han deltog i Mors 100 Miles året 2009 og gennemførte her i fivefingers sko. ( Redaktøren bliver lige rettet af Allan Trans / Mors 100 Miles, da det var Steve Tate, der løb i fivefingers det år - vi undskylder fejlen )
 
Kl. 22.45 Nu er de 2 førende forbi Tegea CP 52 ved 195km. Det er Jan-Albert Lantik de fører med 19min. foran portugiseren Oliveira Joao, men det skrumper langsomt ind.
 
Kl. 23.30 Det er nu officielt, at Henrik Hoffensitz udgik ved CP 22 og amerikaneren Mike Morton, som var en af favoritterne udgik ved CP 29. Årsagen kendes ikke til deres afbrydelse. 
Min egen favorit tyskeren Michael Vanicek kom ind som nr 16 ved CP 47 - mere end 3 timer efter den flyvende hollænder !
 
Kl. 23.45 Nick Papageorge udgik ved 70km pga høje pulsslag.
 
Kl. 00.30 Puha, så kom Thomas endelig til Lyrkia CP 42 på en 29. plads. Han er gået 1 plads frem siden CP 35 men i forhold til andre omkring ham, som han har løbet med, er han gået lidt ned i tid.
Samtidigt er de 2 førende kommet forbi CP 60 men hollænderen er nu kun 7 min foran portugiseren. Det bliver spændende de næste timer. 
 
Kl. 01.30 Portugiseren Oliveira Joao har allerede overhalet den flyvende hollænder Jan-Albert Lantink efter CP 61 og er ved CP 62 nu 2 min foran. Så ny fører i årets løb.
Vil tro, at vi har Mathias forbi CP 47 om en 1 times tid, som den 2. dansker. 
 
Kl. 02.15 Indtil nu er 119 løbere udgået heraf 2 fra Danmark ud af 332 der stillede til start.
 
Kl. 02.30 Thomas Rosquist har nu rundet CP 52 Nestani, som løber nummer 27. Den tyske dame Heike Bergmann 51 år, som har løbet 225km på 24 timer, er lige foran.
 
Kl. 02.45 Miraklernes tid er ikke forbi. Kent Møller har lige passeret CP 47 som 2. dansker. Dvs han har overhalet Bjarne og Mathias !
 
Kl. 03.00 Bjarne var faktisk lige i hælene på Kent. Der var kun 4 min, som skilte dem. Det vil sige, at Kent har halet over 40 min ind på Bjarne siden CP35.
 
Kl. 03.30 henric er lige ankommet til CP 47
Det ser ud til at den flyvende hollænder er knap så flyvende, idet han ikke er kommet forbi CP 63 endnu. Nummer 3 tyske Florian Reus var over 1 time efter Jan-Albert ved CP 62 og Florian er nu foran ved CP 63 og dermed nu samlet nummer 2 indtil videre.
 
Kl. 03.45 Tyske Karl Hubert har passeret CP 47. Han har deltaget over 20 gange og gennemført de fleste, så det er en rutineret herre. Han står også som kontakt person for den tyske delegation.
 
Kl. 04.00 Juhu, så kom også Tina Andersen og Kim Rasmussen forbi CP 47. Det ser ud til at de har slået følge.
 
Kl. 04.45 Det ser ikke for godt ud med Søren Skytte, Mathias Jørgensen og Søren Rønnelund, da de ikke er kommet forbi CP 47 endnu og der bliver snart lavet Cut Off !
 
Kl. 05.00 Det ser godt ud for Mølleren, idet han lige har passeret CP 52 som nr. 78 i tiden 22t54min. Han har rykket 1,5 time ind på klassementet. Håber at han holder hele vejen hjem.
Den førende kommer nok i mål om ca. 30 min. på en tid omkring 23t30min.
 
Kl. 05.15 Bjarne R. Jensen kom ca. 14 min efter Kent til CP 52. Det ser godt ud for de 2 løbere.
 
Kl. 05.30 Vinderen af dette års Spartathlon blev portugiseren Oliveira Joao i tiden 23t29min. Tillykke med den overbevisende sejr. Vil tro at der går 1 times tid inden nr. 2 dukker op.
 
Kl.05.42. Thomas Rosquist har netop passeret 197 km. 
 
Kl. 06.04 Henrik Schriver har passeret 171,5 km
 
Kl. 06.15 Kim Rasmussen har netop paseret CP 52 som nummer 150 i tiden 24t14min
Vi har hørt fra Søren Skytte, som nu er på hotel, at han udgik ved 145km pga maveproblemer. Men hvor har vi Tina Andersen ?
 
Kl. 07.00 Vi kan vist godt konstatere, at eftersom der nu er gået en halv time over tids fristen ved CP 52, at Tina Andersen er udgået. ÆV
 
Kl. 07.30 Over halvdelen af de startende til dette års Spartathlon er foreløbig udgået, således også 6 ud af 11 fra Danmark.
 
Kl. 08.15 Kent Møller har passeret Tegea CP 60 som nr 68
 
Kl. 08.30 Bjarne har nu også rundet CP 60 som nummer 87 og kun 24 min efter Kent.
 
Kl. 09.15 Nu har Kim Rasmussen også passeret CP 60 og med 45 min til spærretiden. Men han er med. Kim har tidligere leveret store resultater i Spartathlon.
 
Kl. 09.30 Så kom en af mine favoritter i mål som nr. 9. Det var Michael Vanicek og der var hele 4 timer op til vinderen - SUK 
 
Kl. 10.15 Dejligt at se, at der blev taget lidt afslappet på CUT OFF ved CP 60 i det Henric og nogle flere, har fået lov til at løbe videre. Det var altså også kun 2 - 7 min., de var efter spærretiden.
 
Kl. 10.30 Det ser ud til at Thomas Rosquist har lidt problemer og falder lidt tilbage i den samlede stilling. Han er på den 5km lange dræber bakke langs landevejen mod Sparta.
 
Kl. 11.00 YESSSS Thomas er med endnu og har lige passeret CP 69 som nr. 31 i tiden 28t53min. FEDT
 
Kl. 11.30 Der er nu 17 løbere ankommet til Sparta og kysset fødder inden de får en velfortjent laurbærkrans på hovedet. Der går nu 1,5 - 2 timer før Kent forventes at besøge CP 69, som vel nok næste danske løber. Så hvis nogle har ærinder, så er det nu.
 
Kl. 11.45 Der er meldinger om at Mathias er blevet væk ! Han skulle været udgået ved 145km samme sted som Søren Skytte blot en halv time før. Men ingen har set ham eller ved, hvor han er.
Han har afleveret startnummeret og skrevet under på afbrydelse af løbet men ikke med opsamlingsbussen. Mystisk
 
Kl. 12.15 Mathias var taget med en bil til Sparta og det forstod officials åbenbart ikke. Han er dermed fundet og ok.
 
Kl. 12.30 Henric er udgået, så nu kun 4 dansker tilbage af årets 11 startende løbere.
 
Kl. 13.30 Om sider kom Kent Møller så flot til CP 69 som nr. 68 i tiden 31t 19min. Han kan forventes i mål efter 34 timer og hvis det sker er det en markant forbedring af hans tidligere Spartathlon løb.
 
Kl. 14.30 Omsider lykkedes det Thomas at få sig slæbt i mål. De sidste 30km har holdt hårdt og han har sat 1,5 time til i forhold til dem der løb omkring ham på det tidspunkt. Puha - dejligt at se dig i mål. Sikke et debut løb !
 
Nu mangler vi blot Kent, Bjarne og Kim i mål.
 
Kl. 15.15 Bjarne kom forbi CP 69 som nr. 89 og 30 min senere kom Kim som nr. 108
 
Vi undskylder mange gange, at vi ikke fik skrevet om de sidste 3 herrers ankomst det sidste stykke til mål. Men en af vore andre løber Carsten Dalsgaard, havde sat sig for at løbe 100km i Saksild, hvorfor vi valgte, at køre ned til ham og følge ham de sidste km. Vi trængte nu også til noget luft efter næsten 34 timers opdatering uden søvn.
 
Søndag er som bekendt hviledag og det har alle årets Spartathlon løbere fortjent uanset, om de har gennemført eller ej.
 
Tak for i år.
 
 
 
 
 
 
 
 
Duul | 8000 Århus C - Denmark