Bookmark and Share    
 

Beretning München-Vendig

10 års jubilæums tur

For hen ved 10 år siden startede en gruppe yngre personer med relationer til Århus 1900 en lille loge for ultraløbere med navnet duul – De Ustyrlige Ultraløbere.

Den gang som nu gik snakken om, hvad vi kunne lave i fællesskab af ultra ting. En af tingene var en løbetur på en vandrerute fra München til Venedig. Årene gik med andre ultraløb alt imens den omtalte tur lå i baghovedet og vendte på en dato.

 Så hvad var mere oplagt end at lave den i duul’s 10. leveår. Så i sommeren 2010 aftalte vi at nu skulle det være med start søndag 17. juli 2011 i München.

 Via vores hjemmeside inviterede vi andre i Danmark med ligesindet interesse. Men som vi nærmede os turen, var vi kun 3 personer – alle fra duul. Den oprindelige plan var også, at vi skulle have hjælper til at køre vores bagage frem hver til hvert overnatningssted. Men den droppede vi af økonomiske årsager. Det betød så at alt til turens forventede 12 dage skulle vi have med i rygsæk. Det være sig proviant, ekstra løbetøj, aftenrobe, toiletgrej, gps / rutekort, plaster & compeed m.m

Vores sponsor DSB havde givet os 3 togbilletter til strækningen Århus – München & retur. Så lørdag morgen kl. 07.45 mødtes vi på Århus Banegård med udsigt til en 11 timers togtur. Den forløb nu udmærket med lidt øl i baren og læsning om den forestående tur. Efter læsning af den medbragte bog om ruten blev det pludselig mere alvorligt. Det var jo en vandrerute for ekstrem gode høj alpine vandrer. Den rute skulle vi nu løbe i gummisko !

I München skulle vi overnatte hos Anders Flensborg, som deltog i vores seneste Århus Nat Marathon. Han hentede os på banegården og viste os fluks en af byens seværdigheder inden vi tog hjem til ham. Her kunne vi stille al den bagage, som vi ikke skulle have med i rygsækken til den videre færd.

Herunder følger den daglige rapport, som blev sendt til May-Britt fra Birkerød’s blog plus lidt ekstra kommentarer.

DAG 1:

Kl.09, sms skrevet af Per Hjorth:
"Vi rundede lige Augustiner Biergarten med Anders i aftes til en enkelt øl - 1 liter i krus! God søvn, om end Søren og jeg synes, det var varmt, og Kent frøs. Det kan jeg se som et evt. problem med kommende fælles nætter. Vi er nu på vej til Marienplatz. Vi er vist 20 min. forsinket, men hva´ pokker - vi har jo ferie! Har stadig lidt ondt i hoved og kadaveret efter massagen i fredags hos Mary. Hygge fra 3 ultra freaks."

Anders kørte os til starten på Marienplatz og tog det obligatoriske billede inden afgang.

Kl.18.20, sms skrevet af Per Hjorth:
"Vi løber endnu og er i Bad Tølz. Kom væk fra de andre for 3 timer siden. Sidder lige nu på den lokale Burger King, da jeg udgik for væske. Ingen energi tilbage, så skal lige have slamfood og cola. De andre vil støde til her. Ved ikke hvor jeg har passeret dem!
Vi lagde ud kl. 09.30 i høj sol og 28 gr., så overskyet og lummervarme, for nu at have løbet i regn ca. 2 timer. Men stadig højt humør. Løber uden paryk (som mange ved, løber Per ofte med blå paryk - red.), så nu får jeg sved og regn i øjnene og det er nyt."

 

Kl. 20.50, sms sendt af Per Hjorth:
"Efter 70,4 km og 10t.18min. nåede vi vores hotel i Arzbach. De to erfarne med gps og rute indlagt løb jo forkert, men vi mødtes jo så i Bad Tølz. Vi havde regnet med 10 timer i dag og også i morgen, hvor vi lægger ud med 1000 højdemeter og 300 ned på de første 12 km. Nu begynder alvoren, så det fejrer vi med en øl. Nu kommer vores salat. SKÅL."

 "Vi er nu tilbage på værelset. Søren jamrer lidt over krampe i begge ben, og Kent sover. Søren læser lige om morgendagens etape. Har det meste af dagen løbet i et tempo, der passer mig fint og ladet de unge race lidt ud.
Meget fint pensionat lige på ruten, som hedder Cafe Schusterpeter. Det viste sig, at på den oprindelige hytte til i morgen skulle vi have linned med og næste hytte fremad var for langt væk.
Så i morgen er distancen kun 46 km og ender i Hinterris. Vi glæder os"

 Jubilæumsløb

DAG 2:

Kl. 19.40, sms skrevet af Per Hjorth:
"Dagens etape blev de 48 km og 10t.20min. Nattens heftige regn gjorde gedestierne ret mudrede og glatte. Vejret var ok med nok 3 timers regn i alt, heraf de sidste 10 km.
I dag springer vi salaten over! Men ikke øllet. Kent nappede også en halv liter øl på sidste depot. Nok mest fordi hans højdeskræk kom på prøve under en 400 højdemeter mega stejl nedfart og igen glat underlag.
I morgen regner vi med 13 timers arbejdsdag og op i sneen. De lokale fraråder."

Vi overnatter på Gasthof zur Post i Hinterris.

DAG 3:

Morgenhilsen: "Vi er stive i kroppen, men friske, og tøjet er blevet tørt. Vi lægger ud med 1800 højdemeter, op i 2700 meter inden nogen nedfart. Vi skal nu op i sneen og hygge os. Næste info er fra Vattens om mange timer"

Kl. 23.30: "Vi er slidte og mørbankede efter 14 timer og 52 km. Vi har nu set, at de andre vandrere bruger hjelm! Vi gik ikke ret meget i sne, men til gengæld 700 højdemeter op gennem et stenskred med 2 skridt frem og 1 tilbage. Vi måtte endda rapelle et stykke! Vi havde hørt, at etapen var hård, og de løj ikke.
Vi kom alle 3 på prøve med mig i bagtroppen dagen lang. Vi ligger nu i sengen og ømmer os. De næste 4 dage skulle være af samme kategori”

Vi overnatter på Hotel Alpenland.

 Jubilæumsløb

DAG 4:
Kl. 15.30, sms skrevet af Per Hjorth:
"Vi er nu strandet pga. sne i Lizumer Hütte. Efter vores sene ankomst i går aftes begyndte det at regne natten igennem og dermed sne på toppen.
Afgang kl. 07.35, iført regntøj, begyndte vi de første 1500 højdemeter. Vi så godt, at enkelte nedadkørende køretøjer havde snekæder på og tænkte vores.
Vel ankommet stod det klart for os, at videre tur ikke er forsvarligt. Ingen rutemarkering opad, som er dækket af sne og nedad er det alt for glat og igen uden synlig rutemarkering."

"Efter 4 timer, 18 km og 1500 højdemeter med slidt kadaver ankom vi til hytten og hørte fra de lokale: 'Der skal i ikke op, men sol i morgen så vent'. Så sådan blev det.
Vi har nu brugt tiden til at vaske vores løbesokker og andet tøj og det med god grund.

Ved ankomsten til hytten stod der indenfor døren – Tag venligst skoene af. Underforstået var det ment til de overnattende, som skulle ovenpå og ej ind til restauranten. Men træt som man var og høflig, tog jeg som den eneste af os 3 skoene af. Diskret blev der åbnet et vindue tæt på, hvor vi sad. Lidt efter blev yderdøren åbnet, så der kom gennemtræk. Det var mine ildelugtende sokker, som satte restaurationsrummet på prøve.


Vi vil gå tidligt til ro og prøve i morgen tidligt igen. Kadaveret trænger vist også til en mindre pause!"

Vi overnatter i Lizumer Hütte.

Jubilæumsløb

DAG 5:

Da jeg ( May-Britt ) stod op efter at have sovet efter min nattevagt, lå der er hilsen fra duul på min tlf.svarer. Øv, jeg ville gerne have talt med dem, men det bliver nok en anden dag.

Her kommer et sammendrag af hilsnen, som i sagens natur er sværere at skrive end en sms, der bare kan 'skrives af'. Desuden er jeg meget usikker på de opgivne stednavne, da jeg ikke kan finde dem på et google-kort, men det er jo også bjergene, vi taler om. Hvis nogen kender de rigtige navne, må man meget gerne kommentere det.

De 3 løbere fik en velfortjent søvn på 11 timer! De stod op kl. 06.30, spiste, pakkede og drog videre på deres færd kl. 07.30.

Sneen er forsvundet i 2000 meters højde, hvor de befinder sig, men det er stadig ikke muligt at passere den planlagte vej i 2910 meters højde pga. sne og overskyet vejr. Der er ingen nedbør til morgen, men det loves op ad dagen.

Så ruten er ændret, så toppen undgåes. Duul løber fra Lizumer-hytten til Lanersbach, videre til Gamms Hütte og til Stein, som er dagens målby. En tur på 13-14 timer. Stein ligger 5 timer længere fremme end Dominikus-hytte, hvor de efter planen skulle have overnattet i nat, så de er stadig bagud med løbeplanen. Det skyldes, at dagens rute bliver længere end planlagt, men til gengæld skulle den være farbar, da de ikke kommer over 2500 meters højde.

Gedestien er sjappet, så de løber alle med sjaskvåde sko og strømper næsten fra begyndelsen af dagen.

Da Per ringer, småløber de nedad. Kent løber 10 meter foran (han kan bare ikke lade være ;-), Per løber i midten, og Søren løber bagerst, mens han synger lidt (som vi alle kender Søren ;-)  Citat: 'Det er simpelthen bare så hyggeligt'.

Jeg ville ønske, jeg kunne lægge et soundtrack ind, for i baggrunden af beskeden kan jeg høre småløb på sjappende underlag, og pludselig lyder det fra Per: 'Nu skal vi krydse en flod. Der skal vi gå på sten. Jeg går langsomt over. Kan den holde? Ja, det ku´ den', mens jeg hører vandet risle. Hvis jeg skal tolke på Pers stemme, så er de stadig fulde af overskud og godt humør. Han lyder helt sikkert ikke som en mand, der er slået ud af de problemer, der er dukket op.

5. etape er overstået, og dagens beretning lyder:
Vejret i går var heldagsregn og sne på toppen. Hintertux sommer skiområde fik en halv meter sne, og det bjerg, vi skulle over fik 30 cm sne. Lige pludselig forsvandt 1 dag pga. naturen for os.
I dag har vi løbet 48 km på 12 timer. Vi ville gerne nå Stein, men vi nåede kun Dominikushütte. Dagen bød på en omvej uden om Hintertux massivet med meget op og ned. Vi fik totalt våde sko efter blot 2 km, da vi skulle hen over en eng, hvor der stadig var lidt sne. De var våde dagen lang. Vejret var overskyet og kun regn de sidste 2 timer.
På et tidspunkt efter Gamms Hütte stod der, at stien var spærret. Hvis det passede, betød det endnu en omvej, og det havde vi ikke brug for. Så vi tog den spærrede sti. Det gav nye udfordringer, og vi var nede på alle 4 og kravle gennem et mega stort stenskred med masser af væltede træer.
Humøret er stadig i top, men vi skal nu indhente 1 dag på de næste 7 planlagte etaper. Vejret de næste 2 dage lyder på regn og mere sne over 2200 meters højde!
I dag har husfruen tilbudt at vaske vores løbetøj. Hun må være forelsket! Men vi takkede selvfølgelig ja."

Vi overnatter i Dominikushütte

Jubilæumsløb

DAG 6:

Kl. 23.43:
"Så er der aftennyt fra Italien, som vi er kommet til. Den lovede dagsregn udeblev til fordel for overskyet vejr. Men til sidst kom der lige 2 timers nedbør for 5. dag i træk.
Turen blev på 58 km og 13t.40min. med 2700 højdemeter og lige så mange ned. Vi hænger lidt i musklerne, og vi nød lige, at Kent kravlede på WC. Er for træt til mere info nu."

 

DAG 7:

Kl. 09.20:
"Go'morn dk. Vi gav os selv en gave i form af 1,5 times længere søvn, da vi næsten rundede midnat, inden øjnene fik ro. Kent og Per fik vabler, som blev ordnet her til morgen.
I går fik vi meget hurtigt våde sko og strømper, og det var de resten af dagen. Men vi er nu klar til dagens etape.
I forgårs faldt kent og troede, at armen var brækket. Men vi kender ham. Han ville blot have en pause! Ud over et slidt kadaver hos os alle er vi ok om end, at Søren har lidt ondt i højre ankel"

Kl.14.46:
"Vi er nu halvvejs med dagens etape og er ved Schlüterhütte. Har fået dagens suppe og ½ liter cola. Kent overvejer at stå af! Hans ene underfod smerter."

Kl. 23:
"Dagen startede godt med 1 times senere morgenmad og start, men derefter gik det skidt. Vi har mistet vores gps og navigator....Kent. Han valgte at stoppe halvvejs på dagens etape pga. smerter i højre underfod. Det kom allerede i går, men han håbede, det gik væk efter lidt søvn. Kent er nu på vej i tog til München og Anders, hvor hans bagage er.
Vi to andre forsatte med dagens etape, som vi nåede efter knap 12 timer. Længden blev 45km.
Det skal også nævnes, at Kent lider af højdeskræk, og det fik han at føle i dag, hvor vi løb meget tæt på bjergskrænter uden sikkerhed.

Sidste halvdel af dagens etape blev noget af det hårdeste, som vi kom ud for. Over trægrænsen i Puez dalen var vi ”Palle alene i verden” og passerede den ene skrænt efter den anden og kun få af dem havde en jernwire at holde sig til. Mit kameras batteristand lyser nu rødt, så flere fotos må desværre vente til Markuspladsen.
Vi har nu passeret halvdelen af turens km og har 5 dage tilbage til Venedig."

Vi overnatter i Grödner Joch

 

DAG 8:

Kl. 08.30: "Sneen er landet i Grödner Joch og 1 grads varme, hvilket vil sige, at man ikke kan komme over Sella Ronda massivet i dag. Sikkert heller ikke i morgen, så vi laver en alternativ rute i lidt lavere højde. Vi forsøger stadig at følge 7. etape i dag."

Kl. 20.30:
"Igen har sneen drillet os og gjort en passage uforsvarlig at forcere. Aftenens og nattens regn var her til morgen sne i 2100 meters højde. +1 grad gjorde, at vi startede med hue, handsker og regndress. Vi fik anvist en alternativ rute af de erfarne på stedet. Dagens rute blev 44,8km, men knap så mange højdemeter og på ok underlag. For første gang siden i søndags var dagens sidste timer IKKE i regnvejr. Sørens højre ankel har nu en bule som et due-æg.
Vi nåede dagens mål i Masaré og sidder og venter på turens første pizza! Vi skal lige udfritte de lokale om morgendagens tur op i højderne. Her fra byen ser vi desværre sneen tydeligt oppe i terrænet. De har lovet dårligere vejr til i morgen, så vi må se, hvad der sker. Nu kommer pizzaerne"

Vi overnatter på Alleghe Sportshotel

 

DAG 9:

Kl. 21.40: "Vi er vel ankommet til Belluno og spiser atter en velfortjent pizza. Efter klog snak med de lokale og vejrguderne, besluttede vi en alternativ rute. Vi havde i forvejen regnet med at ændre dag 22 (jævnfør vandrebogens inddeling af dage ) og da dag 21 endte over sneen, besluttede vi fra morgenstunden igen en alternativ rute. Vi undgik de højere toppe, men ikke længden, som blev på 48km. Sørens højre ankel, som ligner et due-æg, gør, at vi afpasser tempoet. Vi er nu ude af bjergene og har kun ”bakker” tilbage."

Vi overnatter på Hotel Alpini

 

DAG 10:

Kl. 22.25:
"Vi nåede ikke dagens ønskede mål Priula, men måtte stoppe 9 km før.  Hvis Søren var en hund, var han blevet aflivet. Hans vrist har stadig en hævelse a la et due-æg, og smerten trækker op i skinnebenet. Det gik med nød og næppe i går, men ej i dag. Vi troede, dagens bakker var blide og nådige, men ak, vi blev klogere! Vi skulle op og runde 1000 meters højde på ok vej, men gedesti ned mod Rivine. Her brugte vi 1 times tid på let frokost, alt imens det væltede ned med skomagerdrenge. Men vi forblev tørre. Arbejdsdag på 11 timer 45 min og 46,7km. Men det går langsomt i den rigtige retning med ca. 60 km igen. Søren fik en flåt i armen, og da der ikke var nogen læge tilstede, måtte Per have kitlen frem, og fluks var Søren rolig igen. Vi har tilladt os lidt luksus og valgt et 4-stjernet hotel, som vi kom forbi. Det var nu også det eneste i sigte, inden det blev mørkt. I morgen er planen at nå 40-45 km, så torsdag bliver overkommelig."

Vi overnatter på Hotel Canon D’Oro

 

DAG 11:

Kl. 21.20:
"Dagen sluttede midt i Mestre efter 48 flade km. Vi har ikke mødt en læge endnu, så Søren hænger med endnu, selv om det er i gang. Men han synger igen, så det er ikke pga. træthed, at det kniber med løberiet. Nu er der kun ca. 15 km til Markuspladsen, som vi vil have i dagslys. Så har vi også tid til et par velfortjente fadbamser i Venedig."

Vi overnatter på Hotel London

 

DAG 12:

"Vi er nu omsider kommet kæmpende over broen og igennem alle turisterne, der blot slendrer hen ad gaderne. Vi tog lige et stop ved togstationen for at købe en billet til München. Efter at have ventet i 2 køer og 1,5 timer fik vi beskeden, at alt er udsolgt i aften. 2 afgange og første tog kunne vi ikke nå. Så nu ser vi, hvad der sker efter frokost og øl. Fik taget det obligatoriske billede til scrapbogen. Nu mangler vi blot et bad og en sort sæk til vores 12 dages gammelt og ildelugtende løbetøj." I dag var ren fornøjelse med de kun 15km.

Jubilæumsløb


Kl. 19.00: Per Hjorths afsluttende rapport:
"Vi sidder nu i toget mod Verona, hvor vi håber at nå et tog til München, som kommer sydfra. Vi sidder begge med følelsen af tomhed. Hvad skal der nu ske? Det har været spændende at være i nuet og sanse stederne. Humøret har været højt trods regn, sne og hårdhed. Når vi har mødt andre Traumweg-vandrere, har vi mødt stor respekt, for de ved, hvad det går ud på. Hver dag havde vi et delmål, som virkede overskueligt. Det var nødvendigt.

Der har været mange indtryk. Men vil gerne fremhæve Puez Dalen i Dolomitterne, som var et barsk sted, og vi var totalt alene.
Vi vandrede lidt rundt i Venedig og gik mellem alle turisterne. Meget stærk sammenligning fra den ensomhed og storhed, vi lige var kommet fra."

 

Tilbage i Danmark sidder vi alle 3 med et totalt slidt kadaver og overhovedet ingen lyst til at løbe foreløbig. Kent har dog forsøgt sig med nogle småture i let tempo. Mere af nød end af lyst da han skal løbe Mors 100 Miles i næste måned. Vi fik alle 3 nogle skavanker med bentøjet, som det eneste. Ingen slidmærker eller problemer med at løbe med en ca. 6 kilo tung rygsæk.

Det var faktisk en fed måde at holde ferie på. Det at løbe og have alt sit udstyr med bliver vist ikke sidste gang, at det skal prøves.

 

Totalt blev turens samlede km 541,9km

 

Gps’en siger også 19.707 højdemeter og 20.081 meter nedad.

 

Duul | 8000 Århus C - Denmark