Bookmark and Share    
 

2008

Öjendorfer See Marathon Søndag 28/12 løb Kim Smitt dette marathon i Hamburg i tiden 3.44.05.     

Samtidig var det Peter Wienekes 62 års fødselsdag og hans marathon nr. 675 !! Flot vejr med lidt sol og -4 gr. ved starten kl. 9.00

___________________________________________________________________________________________

Danmarks Mørkeste Marathon. Søndag 21/12 løb Kim Smitt i tiden 3.58.35. Flot rute 5 gange rundt om Engsøen i Grindsted. Bagefter var der øl og ris á la mande.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

Gløgg og Æbleskive Marathon. Lørdag 29/11 løb Kim Smitt i tiden 4.16.36. Godt og hyggeligt løb arrangeret af Mogens og Lene i Års

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

Grenå 6 timer.Lørdag 22/11 deltog de 2 ustyrlige Per Hjort og Kim Smitt i 1. udgave af Grenå 6 timers løb. Løbet startede kl. 10 og temperaturen var under frysepunktet og det blæste en lidt kold vind. Ruten var meget flad og hver runde var på 3.075 meter. Blandet asfalt og skovsti. Godt arrangement med glade hjælpere og løbere.

Da kl. blev 16 og løbet blev afblæst havde Per nået ud på 52.275 og Kim nåede ud på 69.748 hvilket er PR. Det rakte til en samlet 5. plads.

Ole Karlsen fra Holbæk løb rigtig flot og satte ny dansk rekord på 80.499.

____________________________________________________________________________________________

Athen Marathon.  9. November løb Kim Smitt det klassiske Athen Marathon. Tiden blev 3.42.13 og blev løbet i 22 gr. varme.


Blokhus Marathon. Sidst i juli løb Per Hjorth, Kim Smitt og Frank Thomsen Blokhus marathon. Per har skrevet en beretning som kan læses her. Billeder kan ses her.


Spartathlon 2008. Så er der lagt billeder ind her. Kents beretning fra 3. gang han gennemførte løbet kan læses her.


Spartathlon 2008.  Fredag 26. september kl. 06.00 (kl.07.00 græsk tid) stiller 3 ustyrlige ultraløbere til start i verdens nok mest prestigefyldte ultraløb, det historiske Spartathlon. De 246 km fra Athen til Sparta skal tilbagelægges på max. 36 timer.

Vi vil forsøge med løbende opdateringer her.


Aarhus 1900 Indoor Run. Den 10-11. januar vil duul.dk i samarbejde med Aarhus 1900 arrangere Danmarks første indendørs marathon, 12 timer og 24 timers løb. Mere om det her


Blokhus Marathon 27. juli 2008. Der stillede 3 ustyrlige ultraløbere til start. Resultaterne var som følger:

 

Kim Smitt 4.23.53
Frank Thomsen 5.20.38
Per Hjorth 5.20.42

 


Kim Smitt.  I forbindelse med Danmarkløber løb Kim søndag den 15. juni alle 6 dagsetaper, hvilket var over 100 km. Dermed fik Kim slettet hans kyllingsstatus og er igen fuldgyldig medlem af De Ustyrlige Ultraløber. Tillykke Kim!


100 Miles: Den ustyrlige ultraløber Per Hjorth var en tur på Mors lørdag 30. maj for at prøve 100 Miles løbet. Utrolig godt arrangement, hvor ruten var kuperet og man kom hele øen rundt i alt 160,9 km. Læs hans artikel her.


Løbeevent: Onsdag den 4. juni løb Kent Møller 12 timer på løbebånd foran Buris Briller, beliggende på Ferdinand Sallings Stræde (bagved Salling). På de 12 timer løb Kent 105,73 km. Se billeder her.


Grand Union Canal Race.  Kent måtte desværre udgå efter 24 timer og 154 km. Kent forklarer det således: Allerede efter 30 km begyndte maven at give problemer, hvilket resulterede i at jeg ikke kunne optage væske. I løbet af natten blev det værre, og resulterede i at jeg måtte gå en del. Da jeg begyndte at sove, mens jeg gik, valgte jeg at forsøge med 30 min søvn i bilen. Efter det fortsatte jeg med min hjælper Kim Smitt ved min side. Efter kort tids løb fik jeg endnu en søvnkrise, og denne gang så slemt, at Kim Smitt måtte holde ved mig så jeg ikke faldt i kanalen. Jeg SOV. Jeg forsøgte igen med 30 min søvn, hvilket så ville betyde, at når jeg stod op igen var solen stået op. Jeg kom ud af bilen og forsøgte alt hvad jeg kunne, men efter kort tid begyndte jeg at lukke øjene igen. Væskeproblemerne var der stadig, det var som om jeg smed mere væske end der kom ind i kroppen. Tidligere havde jeg forsøgte alt for at få styr på maven, både salttabelletter og cola mv. Men havde stadig ondt i maven. Så efter at havde tilbagelagt 30 km på de sidste 8 timer, og efter at havde haft maveproblemer i 20 timer. Ja, så valgte jeg at kaste håndklædet i ringen.. Det var slut.

Nok en af de første gange hvor jeg kan sige, at jeg gjorde ALT hvad jeg kunne. Er selvfølgelig skuffet over at jeg ikke kom igennem. Men kæmpede alt hvad jeg kunne.


24. maj  2008 kl. 06.00 stiller Kent Møller som den første dansker til start i England længste og hårdeste nonstop løb "The Grand Union Canal Race (GUCR)",233 km fra Birmingham til London langs kanalen.

Der vil blive løbende opdateringer her: 


18. Maj 2008. I Copenhagen Marathon deltog Kim Smitt i hans 3. marathon i år. Gennemførte i 3.38.02


 28. april 2008. Tilmeldingen til Århus Nat Marathon 2008 er nu åben.


27.april 2008. I Hamborg Marathon deltog Kim Smitt, Søren Skytte og Kent Møller. Resultaterne blev som følger:

Kim 3.25.15. Kent 3.26.41, Søren 4,27.53. Kim havde meget stabilt løb med næsten konstant tempoet igennem alle 42 km. Kent startede ud med Søren og hans kammerat Claus. De første 10 km løb de samme i ca. 55 min. Herfra satte Kent tempoet op og løb zigzag og overhalede de sidste 32 km. Søren fulgtes med Claus under hele løbet.  


13. april 2008 deltog Søren Skytte og Kent Møller i Danmarks hårdeste stafetløb "Aarhus 1900 stafetten". Dvs. Søren og Kent løb begge alle 10x10 km. De startede kl.04.00 søndag morgen, og kl.16.45 havde de løbet 100 km på en ekstrem hård rute med omkring 2500 højdemeter.

Med de 100 km fik Søren slettet sit prospektstatus og er nu igen fuldgyldig medlem.


Påskesøndag brugte Søren Skytte og Kent Møller til at løbe en træningstur i sneen. Med start fra Sørens hjem i Hasle løb vi til Silkeborg ad vandrestien, som går fra Århus-Skanderborg-Silkeborg. I alt blev det til 75 km.

Billeder kan ses her:

Så blev Marathonåret 2008 skudt i gang : Kent Møller og Kim Smitt deltog i det 9. Elbtunnel Marathon 27. Januar. Kent har været med fra starten, så en "hoplanål" venter til næste år. Kim for 4. gang. Det er et kultløb !! Kent løb i 3.33.14 og Kim i 3.35.57. Nye udfordringer venter :-)

Duul | 8000 Århus C - Denmark