Bookmark and Share    
 

2007

31 dec. 2007.  Kim Smitt løb Socialmarathon på Amager. Kims marathon løb nr.13 i år. 

___________________________________________________________________________________________________________________________

24 dec. 2007.  Kim Smitt deltog i et velgørenhedsløb i Horsens, hvor der blev samlet ind til Julemærkehjemmet i Hobro. Man kunne fra kl. 9.00 til 13.00 løbe eller gå en 7.5 km strækning rundt om Bygholm sø. Det blev til 6 runder = 45 km i tiden 3.48. Der kom over 300 deltagere og der blev indsamlet 12.000 kr.  Eneste minus var at jeg troede der var et væskedepot. Det var der så ikke . Heldigvis havde jeg 2 dåsecolaer og to små vandbeholdere til et væskebælte med - i alt ca. 1 liter. og så en øl til efter løbet. Så jeg satte mig til julebordet med god samvittighed nogle timer senere.

 


DUUL`s - 8. Brabrandsøen rundt 100 km/12 timer`s løb. 16 dec 2007 -  Stillede 2 af de ustyrlige op til dette løb -  Kim Leth stoppede ved 44 km,  Per Hjort udklædt som julemand, løb løbet til ende. Resultatliste kommer senere på siden.


8 dec 2007 Løb 4 Duul løbere Minemarathon i Sondershausen Tyskland.
Frank, Kent, Per og Kim Smitt oplevede dette fantastiske og ikke mindst ekstrem hårde løb. Løbet foregik i en saltmine 700 meter under jordens overflade. Temperaturen var 25-30 gr. !! og en luftfugtighed på ca. 20 %. Der skulle løbes 4 runder á 10.5 km. Hver runde havde 310 højdemeter = ialt 1240 højdemeter. Det svarer vel til 10-12 gange op og ned ad Himmelbjerget. Per løb som sædvanlig med sin blå paryk. Denne gang limet på en gammel scooterhjelm fra 50´erne. Man skulle løbe med hjelm/cykelhjelm . Det vagte en del opsigt og en lokal avis beskrev ham som " Der Blitzenblaue Däne".  Vi fik nogle klumper 300 milloner år gammelt, 98 % rent salt med hjem. Det kan bruges direkte i madlavningen!! Så forstår man jo ikke at der står sidste salgsdato på saltet fra Kvickly !

 


 Wienekes 600 Marathon. 1. december stillede der 2 ustyrlige løbere til start til dette løb på Lolland. Læs Per Hjorths beretning her.


Århus Nat Marathon 2007. Peter Bøgevig har skrevet en beretning fra løbet på hans hjemmeside. Se den her.


Rudersdal Marathon. Den 18. november løb 2 ustyrlige ultraløbere - Kim Smitt og Per Hjorth dette marathonløb. Du kan læses Pers beretning fra løbet her.


Assens Offroad. Den ustyrlige Per Hjorth kan ikke få nok. Den 17. november løb han Ole Cramers 25 km offroad løb. Per har lavet en beretning som kan læses her.

Tjek også disse fantastiske billeder. af en løber med mudder til knæerne. Tryk her


Billeder fra træningsturen lørdag den 10. november kan ses her.


Hedelandsløbet. Den ustyrlige Per Hjorth har skrevet en beretning fra hans deltagelse i dette løb. Den kan læses her.


The Grand Union Canal Race (GUCR). Den ustyrlige Kent Møller har som den første dansker fået startnummer til dette 233 km lange løb fra Birmingham til London. Se mere om dette løb her.


Træningstur lørdag den 10. november 2007. Per har skrevet lidt om turen, det kan læses her.


Badwater Ultra Marathon from Claus Frederiksen on Vimeo.

Badwater Ultramarathon. Fik du ikke set den ustyrlige Kent Møller i TV2 LPS, kan du se udsendelse på TV2 sputnik (linket virker desværre ikke mere)


DUUL inviterer til fælles træning for alle interesserede. Se nærmere her

Ønsker du en længere tur kontakt kent@duul.dk så finder vi nok ud af at starte lidt før.


Århus Nat Marathon. Søndag d. 28/10 kl. 01.00 løb Kim Smitt som eneste Duul løber. ( De andre havde vist nok at se til ) Han løb i  tiden 2.43.54 ( 3.43.54 ). Det var hans marathon nr.  9  i år og nr. 49  i alt. Jubilæet venter i Rudersdal Marathon Søndag 18/11


Magdeburg Marathon. Søndag den 21. oktober løb Kim Leth, Frank Thomsen og Kent Møller marathon i Magdeburg. Kent løb i 3.39.26, mens Kim og Frank løb sammen i mål i tiden 3.59.21. Beretninger følger.


 Nordea Ultra. Den 6. oktober blev der løbet 100 km løb i Saksild. Fra de ustyrlige ultraløbere deltog Per Hjorth og Kent Møller. Per har skrevet en lille beretning som kan læses her.


Prospect. Søren Skytte og Kim Smitt er blevet prospects, da de ikke har løbet minimum et 100 km løb indenfor de sidste 12 mdr. Det bliver spændende at se om de har evnerne til at blive fuldgyldige medlemmer igen.

        


Badwater Ultramarathon.UDSAT til 11. oktober

På TV2 LPS torsdag den. 27. september kl.22.40 kan du se en udsendelse om Kent Møllers løb i Death Valley. Læs yderligere her. (nederst). Se også www.badwater.com


08-09-2007 Aarhus 1900`s 100 km løb. På denne ekstreme stormvejrsdag, kæmpede Frank Thomsen sig ind i tiden 13:34:00 og Kent Møller løb i tiden 10:43:52


 Bornholm Marathon. Frank Thomsen har skrevet et lille indlæg om hans tur til Bornholm. Tryk her.


26-08-2007 Frank Thomsen tog sig et marathon på familiens ferie og løb Bornholm Marathon i tiden 04:19:31.


18-08-2007 Kim Smitt var taget til Farsø for at løbe Vesthimmerlands Marathon. Kim løb i tiden 03:38:09.


11-12 August 2007 Viborg 24 timers løb.  I dette løb vendte Kim Leth, efter 1,5 års skadespause, tilbage som ultraløber. Kim løb 74,1 km, hvorefter han valgte at stoppe, da han ville undgå at blive skadet igen. Det var Kims første tur længere end 21 km siden januar 2006. I løbet deltog også Kent Møller, som rundende de 100 km i 10.45, fortsatte lidt, men efter kort tid måtte han indse, at de mentale kræfter var udtømte ovenpå hans tur i USA. Kent løb 119 km.


Badwater Ultramarathon. Kent Møller gennemførte dette ekstreme løb i 47 timer og 5 minutter. Beretninger og billeder  kan ses på www.badwater.com


Badwater 23-25. juli. Den ustyrlige Kent Møller stiller til start i vel nok verdens hårdeste ultraløb, det såkaldte Badwater Ultramrathon. Følg hans løb her www.badwater.com


Treppenlauf 21-22. april. Søren Skytte har skrevet en beretning som kan læses her.


  

Lørdag 9. juni deltog 3 ustyrlige til det nye årlige Jubii Øl Marathon, som foregik i de Sydfynske Alper. En utrolig flot men kuperet rute gennem slotte & herregårde var dagens ret suppleret med øl fra 5 forskellige fynske mikro bryggerier, som blev serveret ved hvert depot.

Varmen fra denne første rigtige danske sommerdag og de spændende øl gjorde, at det ikke var tiden man gik efter.

Frank, Søren & Per Hjorth kom samlet & lettere beruset i mål efter 5 timer 20 min.


Søndag d. 3. juni deltog Søren og Kent i Rudersdals marathon. Et velorganiseret socialt marathonløb på en naturskøn rute. En stor tak til Tor Rønnow for dette flotte løb.


Torsdag d. 31. maj. Dagens løb hjem fra arbejde...47 km. Der er godt nok langt hjem fra arbejde, når man løber omkring Norsminde. Løb ud til Blommehaven og hentede Peter Bøgevig fra Kbh. Løb med ham til Norsminde og retur, hvorefter jeg satte kursen mod Tilst. Var hjemme fra arbejde kl.22.00, så det blev sent aftensmad idag. Brugte det som varmetræning, så jeg havde 4 trøjer og en jakke på idag,  og havde selvfølgelig væske på ryggen. 


Søndag d. 1. april løb 3 ustyrlige den meget kuperede Uhrskovs marathon. Kim Smitt løb i tiden 3.31.40. Mens Søren fulgte med Kent rundt i 4.05.47. Kent havde benyttede natten til alene at løbe op til starten, så det i alt blev til 117 km for ham.


Lørdag d. 31. marts løb ustyrlige Frank Thomsen Sydkyst marathon i Greve i 4.30.50.


Fredag den 16. marts stiller Kent Møller til start i 48 timers løbet i Brno i Tjekkiet. Der vil blive bragt løbende opdateringer her.


10. marts - Border to Border. Den ustyrlige Per Hjort deltager i øjeblikket i et 440 km langt skiløb fra den russiske grænse til den svenske grænse. Det forlyder at han har sin blå paryk på. Løbende dagbog kan ses her.


Lørdag d. 10. februar benyttede Kent Møller til at få sig en god gang ultratræning, her 5 uger før han skal have debut på 48 timers distancen. Kent startede kl.05.15 i 7 graders frost, og inden han kom hjem igen havde han tilbagelagt 71 km.  

 


 Søndag d.28. januar blev der afholdt Elb Tunnel Marathon.  Fra duul deltog Kim Smitt, Henrik Schriver, Per Hjorth og Kent Møller. Tiderne blev følgende:

Kent Møller 3.18.58
Henrik Schriver 3.44.16
Kim Smitt 3.47.44
Per Hjorth 4.16.28

 


Søndag d. 14. januar løb Henrik Schriver Kalundborg Vintermarathon i 3.58.23. Kent Møller benyttede samme dag til at løbe en træningstur på 67,5 km i Østjylland. For begge var der tale om en noget vindblæst tur, da dagen bød på vindstød op til orkanstyrke.

 

Duul | 8000 Århus C - Denmark